Forside  |  Om guiden  |  Kontakt  |  Sitemap  |  Links  

 

 

 

 

 

 

 

   

 

Dorte Mandrup

Dorte Mandrup om træ

 

- Jeg elsker træ, der er et fantastisk materiale. Når lyset reflekteres i træ, giver det en både lys og varm stemning - en blødhed, som er helt særlig. Og træ har så mange anvendelses- og forarbejdningsmuligheder.

 

- Vi vælger træ, når det er passende i konteksten, som udvendig eller indvendig beklædning. Vi har anvendt træ i alle afskygninger, men først og fremmest når det kan bruges visuelt til at ”varme” rummet op.

 

- Vi vil gerne anvende træet så råt som muligt, men ikke alle træsorter egner sig til at stå ubehandlet, ligesom solorientering osv. er væsentligt i valget af, hvorvidt en behandling af træet er hensigtsmæssigt eller ej. En oliebehandling (og voksbehandling, eller lakering indvendigt) kan ofte være nødvendigt.

 

 - I udlandet er de meget længere fremme i brugen af massive træelementer, end vi er i Danmark. Vi har set interessante byggerier med massive træelementer, som stadig mangler afprøvning herhjemme. Massive træelementer ser ud til at have mange muligheder.

 

 - De danske brandkrav er stadig den største barriere for udviklingen og nytænkning af brugen af træ i byggeriet. Men træbranchen bør også blive bedre til at præfabrikere og lave nye produkter, som i endnu højere grad er forarbejdet på fabrik, så vi ikke skal have håndværkere på byggepladsen til at lave gentagelser, der lige så godt kunne være lavet med meget større præcision på en fabrik.

 

- Der er enorme, uopdyrkede muligheder, og jeg ville ønske, at træbranchen vil være langt mere om sig og tilbyde produkter med fleksibilitet og hurtig forarbejdning. - Jeg ville også ønske, at vi kunne få træ i kvaliteter som i gamle dage, hvor det eksempelvis var muligt at lave synlige træsøjler. Men vi ved, at der i dag er risiko for, at hovedparten af nutidens produkter vrider sig, så det tør vi ikke. Det er lidt trist, for træet forærer så meget til et rum.

 

 

Træinformation   Lyngby Kirkestræde 14   DK-2800 Kgs. Lyngby   tlf. +45 45280333   email: traeinfo@traeinfo.dk   www.traeinfo.dk